Jeg har problemer med at logge ind?

Det er møgirriterende, når det driller. Men måske vi kan hjælpe.

Sådan gør du: Log ind i Mit Ørsted med din mail og en adgangskode. Er du ny kunde, kan du finde adgangskoden i din velkomstmail. Så den er du desværre nødt til at grave frem.

Virker det ikke?

Har du glemt din kode, så klik på ’Få sendt en ny adgangskode’, og skriv din mail. Så får du en ny adgangskode på mail med det samme.

Kan vi ikke genkende din mail, skal du give os lidt oplysninger. Så laver vi et login til dig. Det kan derfor godt tage et par dage, før du får dine nye loginoplysninger på din mail.

Er det første gang, og har vi ikke din mail?

Brug dit kundenummer (5-9 tal) og det såkaldte aftagenummer (18 tal) til login. Du finder numrene på din regning eller din Betalingsservice-oversigt.

Når du er logget ind, skal du skrive din mail og oprette en adgangskode. Så er det lidt nemmere, næste gang du logger ind.

Andre problemer?

Et klassisk problem. Du skriver med store bogstaver uden at vide det. Husk at sikre dig, at tasterne Caps Lock og Num Lock er slået fra.

Hvis du har flere mailadresser eller har skiftet mail, kan du få problemer med at logge ind. Prøv evt. at bruge en af dine andre mailadresser.