Hvordan får jeg åbnet for strømmen igen?

Ved at tilmelde dig igen! Hvis vi har været tvunget til at lukke for din strøm, er du nødt til at oprette dig igen og betale et gebyr. Ærgerligt. Men sådan er det desværre.

Vigtigt! Du skal sende os en kvittering på, at du har betalt alt, hvad du skylder, før du kan få en ny elaftale.

Hvorfor lukkede I for min strøm?

Det var heller ikke med vores gode vilje. Men du har fået et brev om, at vi vil lukke for din strøm, fordi du ikke har betalt. Det kan også være, at du mangler at betale et såkaldt depositum for dit fremtidige elforbrug.

I brevet kan du se, hvornår strømmen blev eller bliver lukket. Og at du faktisk kan undgå det, hvis du skynder dig at betale.