Ørsted kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed

Corporate Knights har kåret Ørsted som verdens mest bæredygtige virksomhed i 2020 i deres Global 100-indeks for 2020 over de mest bæredygtige virksomheder. For 10 år siden var vi et af de energiselskaber i Europa, der var mest afhængige af fossile brændstoffer.

Førstepladsen på Global 100-indekset er en stor anerkendelse af den omstilling, som vi har gennemgået i løbet af de seneste 10 år – fra et energiselskab baseret på fossile brændstoffer til et globalt grønt energiselskab. Som verdensførende inden for havvind er vores forretning vokset markant, samtidig med at vi har reduceret vores CO2-udledning væsentligt. Vi har reduceret vores CO2-udledningen med 83 %, og vores energiproduktion og drift vil stort set være CO2-neutral i 2025. Vi reducerer CO2-udledningen meget hurtigere end det, som klimavidenskaben anser for at være nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. 

Selvom vi er stolte og taknemmelige over at være blive kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, er vi også meget bevidste om, at verden skal sætte fart på den grønne omstilling, hvis man skal holde sig under Paris-aftalens grænse for global opvarmning på 1,5 °C. Lande og virksomheder skal tage aktive, ambitiøse skridt for at reducere deres udledning, og de skal gøre noget nu. Vi mener, at vores omstilling er et bevis på, at det er muligt at ændre kurs. Læs mere om, hvordan du kan gøre noget i vores papir her.

Henrik Poulsen, administrerende direktør i Ørsted, siger:
“De grønne teknologier, der skal til, er lige ved hånden, og hvis lande og virksomheder arbejder sammen om virkelig at sætte fart på den grønne omstilling, så har vi stadig en chance for at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C. Det synes jeg, vi skylder verden.”

Sådan garanterer vi vindstrøm

Vi producerer vindstrøm svarende til forbruget i mere end 1 million danske hjem.

Ørsted har siden 2006 reduceret CO2-udledningen fra sin energiproduktion og drift med 83 % og vil stort set være CO2-neutral i 2025. De havvindmølleparker, som vi har opført, forsyner i dag mere end 13 millioner mennesker med grøn strøm, og det er vores plan er at øge dette antal til 50 millioner inden 2030.

Udviklingen i Ørsteds CO2-reduktionsprogram er afspejlet i selskabets spring opad på Global 100-indekset: I 2018 lå selskabet nummer 70, i 2019 nummer 4, for i 2020 at indtage førstepladsen.

Vil du læse mere om vores grønne omstilling, så se mere på Ørsted.com

Om kåringen

  • Corporate Knights, der er en forlags- og researchvirksomhed baseret i Toronto, Canada, har analyseret offentligt tilgængelige data om finansielle og bæredygtighedsmæssige indikatorer for 7.395 virksomheder med en omsætning på over USD 1 milliard.
  • Det årlige Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige selskaber er et anerkendt og respekteret indeks over virksomheders indsats inden for bæredygtighed og præsenteres hvert år i forbindelse med Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz.
  • Ifølge Corporate Knights er den primære årsag til, at Ørsted er gået fra en fjerdeplads til en førsteplads i Global 100-indekset, at selskabet har øget sin omsætning fra vedvarende energi med 10 % fra 58,4 % til 68,1 %. Samtidig er CO2- og vandproduktiviteten steget med mere end 50 % som følge af reduktioner i den samlede CO2-udledning og et lavere vandforbrug kombineret med en højere omsætning.
  • Ørsted klarer sig også godt inden for områder som fx skatteindbetalinger og kønsdiversitet i bestyrelsen. 
  • Ifølge Corporate Knights er der en tendens til, at Global 100-selskaber holder længere og leverer højere årlige nettoinvesteringsafkast end sammenlignelige selskaber i MSCI All Country World-indekset.
  • På Global 100-indekset for 2020 er der 49 selskaber fra Europa, 29 fra USA og Canada samt 18 fra Asien.

Få styr på dit forbrug med vores nye app

Som kunde kan du bruge ‘Mit Ørsted’. Så kan du altid se, hvor meget strøm, du har brugt, og få gode tips, som gør det lettere at spare og være grøn.

Så let er det at blive grøn kunde

Bliv kunde hos os, og få dit årlige elforbrug dækket af havvind.